Strategien viser den valgte vej til, at virksomheden når sine strategiske mål.
En strategiplan er et levende dokument – et værktøj, som løbende kan justeres, bruges til at vurdere, hvor der skal sættes ind, og om nye forretningsmuligheder skal forfølges. Strategien er ikke en ”spændetrøje”, men snarere et landkort som klart udpeger målet, beskriver terrænet og den valgte rute efter de kendte eller formodede forhold.
De strategiske mål er som regel både økonomiske og opgavemæssige, og de lægges fast for en tidsperiode, som svarer til de forpligtelser, som følger af strategiske opgaver som f.eks. nedbringelse af produktionsomkostninger til et givent niveau, udvikling af et nyt produkt eller opnåelse af en given markedsandel.
Er strategien klart kommunikeret, kan den blive den ledestjerne, som virksomhedens ledelse og medarbejdere styrer efter for at trække på samme hammel og ikke i forskellige og måske forkerte retninger. Det er helt afgørende for udarbejdelsen af en effektiv strategi, at ledelsen engagerer sig og tager førerskab i processen, men også involvering af nøglemedarbejdere kan være meget vigtig og givende. Udover egne resurser bør virksomheden også overveje at involvere eksterne eksperter og kunderne i strategiprocessen.
Med udgangspunkt i strategien skal der vælges resurser og udarbejdes handlingsplaner samt opstilles nøgletal og fastlægges budgetter for virksomheden.
Kontakt PSB-Management for at få et eksemplar af eller en dialog om strategiværktøjet StrategiFokus©.
Hvem er PSB-Management ?